Stense Andrea Lind-Valdan, "VE" 

20.04.2024 - 14.07.2024


VE

*English below

I udstillingen arbejder Stense Andrea Lind-Valdan med ordet Ve og dets betydninger. I ordet ligger selvfølgelig kvindens smerter, når hun føder – en kønnet smerte. Ve dækker historisk set også over en mere generel smerte og kan desuden bruges besværgende: “Ve den, der gør mit barn fortræd”. Udstillingens værker består af malerier, tegninger og fotografier, der udfolder smerten visuelt. Underliggende er den smerte, som vi – måske især i den vestlige verden – påfører os selv, andre mennesker, andre arter og klimaet. Det er således den helt store smertekrop, udstillingen tematiserer. Den krop, der i årtusinder har brugt kunsten til følelsesmæssigt og spirituelt at håndtere kriser. Med Ve ønsker Lind-Valdan at forbinde sig med de kroppe, der har skabt billeder i en krisetid. Ve handler altså også om, hvordan den kunstneriske handling forbinder kunstnerkroppe på tværs af enorme tidsrum, fra hulemalereren til samtidsmaleren.

Udstillingen kredser i sine motiver om dyr. Intentionen er som sådan ikke at portrættere disse, men at visualisere – gennem dyret – den psykologiske effekt, som tab og følelsen af afmagt har. Malerierne i udstillingen bærer præg af den maleriske proces og kunstnerens egen krop. Fotografierne i udstillingen er snapshotagtige og alligevel stramt komponerede. De henviser til et større fællesskab på tværs af skellet mellem natur og kultur. Mellem de individuelle værker opstår suggestive fortællinger, som en slags udstillingsrebus. Til trods for de forskellige medier deler værkerne ve-temaet og en grundlæggende performativ metode: Det er lige så meget beskuerens krop som intellekt, der mærker veerne.

Stense Andrea Lind-Valdan (f. 1985) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2011. Udover sin kunstneriske praksis bidrager hun til nationale såvel som internationale kunstdiskussioner gennem sine bidrag til det førende nordiske kunsttidsskrift for samtidskunst, Kunstkritikk.no. I 2014 stiftede hun sammen med sin partner, kunsthistorikeren Rune Gade, Forlaget Sød tøs, som primært udgiver håndlavede kunstnerbøger i små oplag.

Stense Andrea Lind-Valdan har yderligere kurateret den internationale gruppeudstilling Mama Mia i 2022 på Willumsens Museum. Udstillingen kombinerede samtidskunst med skitser af J.F. Willumsen ud fra et fokus på køn, seksualitet og identitet. Udstillingen inkluderede værker fra en række kunstnere, der i forskellige medier udfordrer kønsstereotyper og gængse idealer.

Hendes værker er bl.a. blevet købt af SMK, Ny Carlsbergsfondet, Det Nationale Fotomuseum og Sorø Kunstmuseum.

Udstillingen er venligst støttet af Statens Kunstfond, Holstebro Kommune, Færch Fonden, Det Obelske Familiefond og 15. Juni Fonden.


In the exhibition, Stense Andrea Lind-Valdan works with the Danish word Ve and its meanings. In the word, lies the woman's pain when she gives birth – “contractions” or “labor”, a gendered pain. Historically, the word ve (“woe”) also covers a more general pain and can be used as an incantation: "Woe to the one who harms my child". The works in the exhibition consist of paintings, drawings and photographs that unfold the pain visually. Underlying is the pain that we – perhaps especially in the Western world – inflict on ourselves, other people, other species and the climate. It is thus the very large body in pain that the exhibition thematizes. The body that for millennia has used the art of dealing with crises emotionally and spiritually. With Ve, Lind-Valdan wants to connect with the bodies that have created images in a time of crisis. Ve is thus also about how the artistic act connects artists' bodies across vast periods of time, from the cave painter to the contemporary painter.

The exhibition revolves around animals in its motifs. As such, the intention is not to portray these, but to visualize – through the animal – the psychological effect that loss and the feeling of loss of power have. The paintings in the exhibition bear the mark of the painting process and the artist's own body. The photographs in the exhibition are snapshot-like and yet tightly composed. They refer to a greater community across the divide between nature and culture. Suggestive narratives emerge between the individual works, like a kind of exhibition rebus. Despite the different media, the works share the “ve” theme and a basic performative method: It is as much the viewer's body as intellect that feels the pain.

Stense Andrea Lind-Valdan (b. 1985) is educated from The Royal Danish Academy of Fine Arts in 2011. In addition to her artistic practice, she is contributing to national as well as international art discussions through her contributions to the leading Nordic art journal for contemporary art, Kunstkritikk.no. In 2014, together with her partner, the art historian Rune Gade, she founded Forlaget Sød tøs, which primarily publishes handmade artist books in small editions.

Stense Andrea Lind-Valdan has also curated the international group exhibition Mama Mia in 2022 at Willumsens Museum. The exhibition combined contemporary art with sketches by J.F. Willumsen based on a focus on gender, sexuality and identity. The exhibition included works from a number of artists who, in various media, challenge gender stereotypes and common ideals.

Her works has been bought by, among others SMK, the New Carlsberg Foundation, the National Photo Museum and Sorø Art Museum.

The exhibition is kindly supported by Danish Arts Foundation, Holstebro Municipality, Færch Foundation, Det Obelske Familiefond and 15. Juni Fonden.


Adresse:
HFKD, HUSET FOR KUNST & DESIGN
Nørrebrogade 1
7500 Holstebro

Åbningstider:
Torsdag og fredag kl. 14.00 - 18.00 
Lørdag og søndag kl. 12.00 -16.00
Gratis adgang

For mere information kontakt venligst Ditte Soria:
info@hfkd.dk


Address:
HFKD, HUSET FOR KUNST & DESIGN
Nørrebrogade 1
7500 Holstebro
Denmark

Opening hours:
Thursday and Friday 14.00 - 18.00
Saturday and Sunday 12.00 -16.00
Free entry

For more information, please contact Ditte Soria:
info@hfkd.dk

using allyou.net